Nyheder

3411B revisionserklæring

Netgroup har netop modtaget den årlige RS3411B revisionserklæring for vores datacentre i henholdsvis Glostrup og Tåstrup.

Revisionserklæringen udarbejdes af det uafhængige revisionsaktieselskab Grant Thornton på baggrund af en række løbende kontroller, inspektioner, overvågningslogs og testresultater. Netgroups RS3411B-erklæring udfærdiges med kravene til DS484 som referenceramme, og Grant Thornton bekræfter i erklæringen, at Netgroup lever op til disse. Netgroups faciliteter er endvidere PCI-compliant (Payment Card Industry), eftersom flere af vores kunder håndterer kreditkortstransaktioner.

Fakta:
DS 484 er den fællesstatslige standard for informationssikkerhed. Standarden behandler blandt andet følgende emner inden for informationssikkerhed:

  • Fysisk sikkerhed – alarmer, adgangskontrol og beskyttelse
  • Styring af netværk og drift
  • Adgangsstyring
  • Styring af sikkerhedshændelser
  • Overensstemmelse med lovbestemte og kontraktlige krav