Reference: Microcom

Cloud Hosting - fleksibelt og værdiskabende

Microcom ApS er en landsdækkende virksomhed, der siden sin start i 1983 har beskæftiget sig med levering af IT-løsninger og produkter til detailbranchen med speciale i kasse- og butikssystemer. I dag, som dengang, er Microcoms IT-baserede kasseterminal-system ‘EasyPOS‘ selskabets primære produktfokus.

Godt og tæt samarbejde
Da Microcom har et dynamisk miljø, hvor der løbende oprettes nye kunder og foretages ændringer, var det vigtigt for Microcom med en agil hostingpartner, som kunne reagere hurtigt og effektivt.

”Vi har været glade for, at vi valgte Netgroup som hostingpartner, da de er yderst fleksible og altid klar til at hjælpe os med diverse forespørgsler. Desuden har de et par dygtige Microsoft teknikere, som vores IT-driftschef kan sparre med, hvilket har stor værdi for os.”

Niels Thomassen

Microcom Direktør

Det gode samarbejde har bl.a. været medvirkende til, at Kaufmann valgte en central løsning til deres servere, som Microcom står for med Netgroup som underleverandør.

Fokus på det væsentlige
Microcom kom fra et servermiljø med fysiske servere, men besluttede at migrerere til virtuelle servere ved at vælge en Cloud hosting løsning hos Netgroup. Dertil valgte Microcom at lade Netgroup håndtere driften af deres Microsoft servere til og med OS for at slippe for de basale driftsopgaver.

”Cloud hosting giver os fleksibilitet til at købe mere kapacitet efterhånden som vi skal bruge det. Og idet Netgroup tager sig af serverdriften, kan vi koncentrere os om EasyPOS, som trods alt er hjertet i vores forretning.”

Niels Thomassen

Microcom Direktør

Løsning
Netgroup leverer en Microsoft baseret Managed Cloud hosting inkl. backup og firewall til Microcom.