Reference: Danmarks Radio

Danmarks Radio benytter Netgroup til IT-drift

Da DR skulle outsource driften af en del af IT-platformen, faldt valget på Netgroup, primært på grund af Netgroups lange erfaring med trafiktunge websites og tekniske kompetencer inden for forretningskritisk drift af Linux-servere. Andre faktorer, som spillede ind i valget af Netgroup som driftspartner, var:

• Høje krav til fleksibilitet
• Ekstreme krav til oppetid
• Fokus på god kundeservice

Som et af Danmarks mest benyttede websites er oppetid naturligvis en vigtig faktor, men fleksibilitet er stort set ligeså vigtig, da DR skal kunne reagere hurtigt og agilt eksempelvis i forbindelse med udskrivelse af valg eller ved banebrydende nyheder, hvor der på kort tid kommer et massivt load på DRs website.

DR og Netgroup har samarbejdet i mange år. I dag står Netgroup for at drifte den del af DRs IT, der ligger uden for DRs standardplatform – herunder virtualisering af DRs Linux-servere, som driver mange af komponenterne på DRs website. Netgroup assisterer med drift af OS og middleware samt tilhørende services såsom load balancing og backup.