Reference: Soundvenue

Soundvenue investerer massivt på deres digitale forretningsområder – Netgroup leverer det virtuelle miljø

Netgroup er glad for at byde velkommen til Soundvenue som ny kunde.

Soundvenue er et kulturmedie, der leverer nyheder, reportager og anmeldelser inden for musik, film, tech og mode, henholdsvis på tryk i kulturmagasinet Soundvenue og digitalt på kultursitet Soundvenue.com.

Soundvenue investerer massivt på deres digitale forretningsområder, hvorfor de har behov for en cloudløsning med større kapacitet samt kompetencer til sparring og support på det udvidede miljø. Disse behov og mål skal Netgroup være med til at sikre bliver opfyldt.

”Besøgstallene på Soundvenue.com er steget stødt den seneste tid, og det kræver et setup, der kan følge med. Desuden er det yderst vigtigt at setuppet er stabilt og fungerer fejlfrit 24/7”

Casper Pilsgaard

Soundvenue Senior developer

Soundvenue har i samråd med Netgroup valgt en løsning med en Private Cloud i et redundant setup, hvor de har mulighed for support og sparring med Netgroups Linux-afdeling.

Hvorfor Netgroup?
Soundvenue undersøgte flere leverandører til løsningen, men fandt ikke andre leverandører i markedet med samme åbenhed, fleksibilitet og stærke tekniske kompetencer som Netgroup. Samtidig havde fælles værdier og god kemi i den indlendende dialog med Netgroup stor betydning for valget.

”Jeg kontaktede Netgroup og oplevede med det samme en rigtig god kemi med vores Account Manager. Han var fleksibel i forhold til at imødekomme vores krav og på kort tid fik vi i fællesskab skabt den løsning, som passede bedst til vores krav og behov"

Casper Pilsgaard

Soundvenue Senior developer

siger Pilsgaard og fortsætter:

"Efter at have talt med et par eksisterende kunder og partnere hos Netgroup blev jeg bekræftet i, at Netgroup er en pålidelig og kompetent leverandør”

Casper Pilsgaard

Soundvenue Senior developer

De menneskelige ressourcer gjorde forskellen
Det der dog for alvor blev afgørende for Soundsvenues valg af Netgroup var mødet med Netgroups Linux-afdeling, der med sine stærke tekniske kompetencer gjorde forskellen.

”For mig var det altafgørende, at Netgroup inviterede mig ind til en snak med deres Linux drenge. Det viste sig, at deres tekniske kunnen oversteg mine forventninger og det gør, at jeg føler mig helt tryg ved at vælge Netgroup”

Casper Pilsgaard

Soundvenue Senior developer

Soundvenues løsning gik i luften 1. april, men Pilsgaard ser potentiale for et tættere fremtidigt samarbejde med Netgroup.

”Det er bestemt ikke utænkeligt, at vi kommer til at få et tættere og mere omfattende samarbejde med Netgroup i fremtiden. Vi føler os i hvert fald i trygge hænder”

Casper Pilsgaard

Soundvenue Senior developer