Reference: Viking Supply Ships

Stabil og effektiv IT-løsning med høj oppetid

Når Viking Supply Ships’ forsyningsfartøjer og isbrydere tager ud på opgaver i barske havområder langt fra fastland, er det yderst afgørende for dem, at deres  IT systemer fungerer fejlfrit. Derfor var netop en stabil platform med høj oppetid et ufravigeligt krav, da Viking Supply Ships valgte ny hosting- og driftspartner.

”Vi har opnået en stabil og omkostningseffektiv IT-løsning ved at lade Netgroup og Supporters varetage driften af vores IT infrastruktur. I tillæg har vi fået et effektiv ”remote IT support system”, således at eventuelle problemer nu kan løses hurtigt fra et centralt system i Danmark”

Thomas Andersson

Viking Supply Ships Purchasing Director

Outsourcing af IT-afdelingen
Viking Supply Ships ønskede at etablere hovedkontor i Danmark med en fuldt ud outsourcet IT-afdeling.  Derfor var tillid og tryghed afgørende faktorer i valget af den nye partner. Netgroup og Supporters påtog sig det fulde ansvar og sikrer i dag, at Viking Supply Ships systemer fungerer 24/7 året rundt.

Den nye infrastruktur som Viking Supply Ships har fået er både effektiv, stabil og sikker. Den er beskyttet af fuld redundans, så hvis det mod forventning skulle ske at en primær server sætter ud, så er sekundær server klar til at tage over.

”Vi er helt trygge ved at lade Netgroup og Supporters varetage vores IT systemer. De lever fuldt ud op til vores forventninger. Vi har fået den eksterne IT-afdeling som vi havde håbet på, hvor der er en god dialog, god service og stærke tekniske kompetencer”.

Thomas Andersson

Viking Supply Ships Purchasing Director

Løsningen:
Viking Supply Ships ønskede en fleksibel løsning, hvor “first level” drift og “backend” drift kunne adskilles. Derfor var det oplagt, at Netgroup og Supporters bød på løsningen sammen – således varetager Netgroup “Infrastructure as a Service” med drift til og med virtualiseringslaget samt et højtydende og lukket MPLS-netværk til at binde alle de nordiske lokationer sammen, mens Supporters varetager “first level support” og “helpdesk/bruger support”.