Reference: RPC Superfos

RPC Superfos og Netgroup har mange fælles værdier, og det er i høj grad en af grundene til, at vi føler os i sikre hænder hos Netgroup. Det er vigtigt for os at have en trofast og stabil partner til hosting og drift af vores IT-infrastruktur – og det er Netgroup.

I efteråret 2011 gik RPC Superfos i gang med at lede efter ny hostingpartner til drift af deres IT-infrastruktur. Kravene var klare. Partneren skulle være økonomisk solid, have erfaring med længerevarende kunderelationer inden for produktionsindustrien og internationale kunder, være i stand til at levere hele ydelsen uden brug af underleverandører og have Infrastructure-as-a-Service og Facility Management som kerneforretningsområder. RPC Superfos så Netgroup som det oplagte valg til opgaven, idet alle krav uden problemer kunne imødekommes, samtidig med at Netgroup kunne give RPC Superfos den opmærksomhed, de ønskede.

Samarbejdspartner med serviceniveauet i top
For RPC Superfos, der er en international virksomhed med afdelinger over hele verden, er en velfungerende IT-infrastruktur absolut forretningskritisk. Det er altafgørende, at IT-driften og netværket fungerer optimalt alle døgnets 24 timer året rundt.

RPC Superfos fik bekræftet, at Netgroup var det perfekte match for en virksomhed i deres størrelse, da de indhentede referencer hos tre af Netgroups større kunder.

”De meget positive udtalelser, vi fik, gjorde det let for os at tage beslutningen om at indgå et samarbejde med Netgroup. Samtidig udmærkede de sig ved at kunne dække alle vores behov og imødekomme alle vores øvrige krav uden forbehold”

Michael Opsahl

RPC Superfos Group IT Manager

Selektiv outsourcing, sammensæt selv din løsning
Da RPC Superfos er en innovativ virksomhed i vækst,  er det vigtigt ikke at være låst fast på en bestemt  løsning.  Det var et krav, at løsningen kunne justeres efter behov. Derfor faldt valget på selektiv outsourcing gennem Netgroup.

Netgroup varetager  driften af servere, mens first level support og help desk for brugerne ligger hos RPC Superfos. Løsningen omfatter Infrastructure-as-a-Service for mail, database- og applikationsservere, co-location af ERP-system, samt Platform-as-a-Service i form af drift til og med operativsystemet (OS). RPC Superfos har herudover valgt Netgroup til at håndtere driften af deres paneuropæiske VPN netværk, firewalls, virusscan og proxy services.

”Netgroup var meget engagerede og fleksible i tilbuds- og forhandlingsfasen og har leveret en driftsikker og skalerbar platform, hvor det er nemt og hurtigt at gennemføre ændringer og udvidelser, når behovet opstår”

Michael Opsahl

RPC Superfos Group IT Manager